Vægttab info

Vægttab – Voksne

Uanset hvor lidt eller hvor meget du ønsker at tabe dig, er du altid velkommen her. En fremtidig sund livsstil med kost og den rigtige ernæringsfordeling, er altid en god grund. Det er netop her du lærer, hvad din krop har brug for.
Du lærer det på en sådan måde, at du selv bliver klar over præcis, hvilke madvarer du skal holde dig fra, hvor meget lige netop du kan spise og hvilke madvarer der gør dig og din krop godt i de rigtige mængder – også fremover!

Du skal være i din krop i forhåbentligt rigtig mange år endnu og det bør være en rigtig god grund til at tage skridtet til en ny livsstil. Dårlige vaner kender vi alle til. De er svære at gøre sig fri af, men når du oplever et nyt og afslappet forhold til din kost, vil du også opleve en positiv og lettere indstilling til ændringerne. Der er ikke så meget der er “forbudt” – det handler om kendskab til, hvad du kan indtage, i forhold til den energi du bruger.

Den rigtige ernæring vil give dig overskud og energi, fri for hovedpine og sult i løbet af dagen. Ingen pulverkure, piller eller naturlæger fra udlandet – blot almindelig sund fornuft og vilje.

Fit for Future kører individuelle forløb, som du har mulighed for at sammensætte på flere måder.

Vægttab – Børn og unge

Overvægt hos børn kan, præcis som hos voksne, findes i arv, miljø, kost- og motionsvaner og generel livsstil i øvrigt. Det er rigtig svært for mange, at dirigere rundt i udviklingen i vores samfund med øgede portions- og pakkestørrelser, supersize, ekstra, mega og 2 for 1 pris, men det er endnu sværere for børn og unge. De har også brug for guidelines, indsigt og at tage ansvar for de valg de tager, samt viden om den mad de spiser og hvordan det påvirker deres energibalance.

Overvægt og især svær overvægt, har store fysiske og psykiske konsekvenser, også for børn. Børn og unge har ret til nye chancer og muligheder og man vil med vægttab meget ofte se en blomstring i selvværd, socialt samspil og glæde. Fit for Future er konsulent i Proces Ernæring® med speciale i Børn og overvægt og kører individuelle og trygge forløb for enten børn og unge alene eller for hele familien. Der er flere måder at sammensætte et forløb på som aftales individuelt.

Vægttab – Familier

FitForFuture kører også forløb for hele familien. Ofte går udfordringer og problemer med overvægt og motion igen i familien og ved at støtte hinanden og arbejde for samme sag, gøres processen naturlig og en integreret del af familielivet.

Ofte opleves det at have en fælles sag, som noget opløftende og positivt i dagligdagen.

Kontakt os for nærmere oplysninger – vi sammensætter et forløb som passer ind i Jeres liv og dagligdag.