Aerial Yoga Fitness
Onsdag den 26. november kl. 17.45-18.45 (1 ledig plads)
Onsdag den 10. december kl. 17.45-18.45 (1 ledig plads)
Onsdag den 7. januar kl. 17.55-18.55 (Ledige pladser)
Onsdag den 21. januar kl. 17.55-18.55 (Ledige pladser)
Onsdag den 4. februar kl. 17.55-18.55 (Ledige pladser)
Onsdag den 18. februar kl. 17.55-18.55 (Ledige pladser)
Flere datoer på vej!
Tilmeld herAerial Yoga Fitness er en unik træningsform, der hverken er klassisk yoga eller ren aerial – men som alligevel byder på en udfordrende kombination af dybe stræk, styrkende øvelser, afspænding… og et strejf af cirkus.
Vi bevæger os både på gulvet og svævende i luften i store hængekøjer, også kaldet “silks” eller slynger. Alle kan være med, uanset erfaring, men timen anbefales ikke til gravide eller til personer med skader, der begrænser bevægelsen i slyngen. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.
Undervejs bliver du guidet trygt igennem en række skønne øvelser. Slyngen inviterer til at prøve mere yoga med hovedet nedad – en stilling, der virker både opfriskende og revitaliserende for krop og sind. Den konstante balanceudfordring aktiverer dybtgående kernemuskler, styrker arme og overkrop og træner din rumlige sans.
Aerial yoga kan være legende og akrobatisk, men også rolig og meditativ i en mere restorativ form. Afspændingen til sidst er for mange et højdepunkt: slyngen omslutter kroppen som en tryg puppe og giver en dybt beroligende, vuggende fornemmelse.
Vi kombinerer fordybelsen og nærværet fra traditionel yoga med elementer af leg, styrke og bevægelsesglæde. Resultatet er en træning, der både udfordrer og forkæler – på én gang.
Det er vigtigt at man kommer i tørt og tætsiddende tøj – uden lynlåse – der dækker armhuler og knæhaser. Undlad at have foundation og kraftig parfume på, da man ligger helt omsluttet af stoffet. Lad diamanterne blive derhjemme – både ringe og øreringe – så undgår vi løbere i stoffet.
Vær klar på at udfordre dig selv med Aerial Yoga Fitness – yoga, styrke og sjov… i luften!
Gratis for medlemmer, ellers koster timen 160 kr og kan bookes her: (OBS: Begrænsede antal pladser)
Tilmeld her
